Forarget over Jesu død

Forarget over Jesu død
er verden alle dage,
og saligheden sagte, sød
har ingen lyst at smage
med munden fuld af bitterhed,
for hvilken lammet ellers led
og gav sit blod til bedste.

Hun løfter selv sit bæger op
med sine egne hænder
og føler liv i sjæl og krop
og selv i sine lænder.
For Herrens åsyn danser hun
med David og med David kun
indtil den lyse morgen.

Så danser pinsesolen med,
hvad det så end betyder,
en morgen fuld af kærlighed
og tak til den, som byder.
Halleluja, vor Gud er stor,
det synger englene i kor,
men størst er kærligheden.

Den vælder som en syndflod ind
i selve ramadanen
og dækker op i sjæl og sind
med overflod til ganen.
Smag på den store herlighed,
og glem nu, hvad profeten hed,
som ville det forbyde.

Om alt er tilladt, er det dog
en mindre del, der gavner,
betænk, hvorhen dit æbleskrog
af alle steder havner.
Det havner i en skraldespand
og hentes af en skraldemand,
hvorpå det genanvendes.

Selv Jesus bruger vi igen,
når han tilbage vender
med Luther som sin gode ven,
som vi dem begge kender
i Grundtvigs salmer som et fjeld,
forklarelsen er til vort held
så god som ny på bjerget.

Vil Muhammed, som ordet går
til bjerget ikke komme,
må bjerget selv, når timen slår,
før natten, hun er omme,
til ham med al sin herlighed
og uudgrundelige fred
af tro sig lade flytte.

Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/413/534