Jesus er den gode hyrde

Jesus er den gode hyrde,
vær du selv på samme vis
let at bære er din byrde
som en sky i Paradis,
efterlader intet spor,
synger englene i kor,
når du møder ham i luften,
som du kender kun på duften.

Rosenduft i stride strømme
bølger om hans helligdom,
når du nu i dine drømme
stedes for den store dom,
knæler for din frelsers fod,
kun miskundelig og god,
hver gang du imod ham fejler,
du dig i hans nåde spejler.

Se, dit billede forvandles,
og nu lader vi det stå,
hvor, der spildes må der handles,
som vi grant i spejlet så,
sådan lyder nådens lov,
den er fin, og den er grov,
som den gælder for de rige
og de arme så at sige.

De betroede talenter
bruges skal med fynd og klem,
afkast giver de og renter,
når du investerer dem,
graver du dem bare ned,
hvor du selv om stedet ved,
må du bide i dit bidsel,
der er gråd og tænders gnidsel.

Rører du ved hovedstolen
som ved Herrens helligdom,
intet nyt er under solen,
skal som død du falde om,
ånden går hvorhen den vil,
og der må et under til,
før den rejser dig af døde
i en salig morgenrøde.

Ingen ved, hvorfra det kommer,
når som ild det daler ned,
er det vinter eller sommer,
øjeblik og evighed,
men det lyder som et ord,
der er kendt på denne jord
i hans kreds og i hans kirke,
i hans ånd og i hans virke.

Hver dag har sit pinseunder,
hver dag har sit Golgata,
om du våger eller blunder,
hjertet har sit effata,
åbner sig i Betlehem
i Det ny Jerusalem,
hvor han fødes, hvor han kommer
vinter dyb og høje sommer.

Her i trinitatis kirke
bølger skoven dyb og grøn,
høje bøge, hvide birke;
nattergalen dyb og skøn
stiger op med al sin lyd,
ja, uendelige fryd
over, at han blev vor næste
for selv helvede at gæste.

Synger selv i aftenstunden
som en solsort i sit træ,
hver som dog kan åbne munden
ærligt mellem folk og fæ,
synge ja og synge nej,
åbner sig sin egen vej
mellem lam og hvide kløver,
hvor der før var vilde løver.

Jesus er den sande løve,
vær du selv den sande tyr,
eller vil du heller støve
træskere end markens dyr
i det tabte paradis,
kom og vær på englevis,
hvor han sidder med sin moder
mellem Himmeriges boder.