Ny vin fra gamle stokke.
Sådan skal det ske igen på jorden,
hvad hos dig i himlen først er sket,
her er alting endnu i sin vorden,
som det rige, vi i glimt har set,
hvor du hersker længe uden lige
som en konge i sit Himmerige.
Er du selv en skygge af en anden,
som en fader er det af sin søn,
ret som vandet løber ud af kanden,
som en lovsang gør det af en bøn,
er du den, vi venter, som skal komme,
førend natten med sin gru er omme?
Natten viger som den røde linje,
der er trukket i det røde sand,
den forsvinder omkring bøg og pinje,
den forsvinder over fjeld og strand,
når du står med ét imellem grave,
som du skabte alt i Edens have.
The greatest WordPress.com site in all the land!
Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag
Independent blog about literature, philosophy and society in words and images
Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades