Den glade giver

Den glade giver
sin flok opliver,
selv hunden er glad,
som om den får mad,
den hopper ad sin ejerinde,
en menneskeven,
den bedste er den,
velkommen den være herinde.

Her i katedralen
har hjemme selv hvalen,
umådelig stor
i kirke og kor
udfolder den frit sine vinger,
som om den er et
med solen, og let
sig højt imod stjernerne svinger.

Opstandelsen daler,
som Herren befaler,
fra himlen og ned
i graven, du ved,
den svæver med barnet på maven
som tunger af ild,
opstandelse vild,
Maria genfødes af graven.