Guds søn og unge

Guds søn og unge,
bevar min tunge,
jeg står foran ham,
som kaldes Guds Lam;
han siger, han så mig forinden
der under et træ
i ly og i læ
for solen og regnen og vinden.

Han så i ånden
på hjertet og hånden,
der er ikke svig
at finde i mig;
det siger han, den nazaræer,
en israelit,
det er ikke tit
at finde en ærlig hebræer.

Guds engle stiger,
og mørket viger,
de daler ned,
og der er fred;
han siger et ord, og det falder
i jorden som sæd,
hvor englene græd,
og spirer igen, når han kalder.