Ny vin fra gamle stokke.
Halleluja for juleaften
der i en stald i Betlehem,
halleluja for skaberkraften
her i Rabalderstræde 5.
Her rejser sig en himmelstige,
som når til himlens borgeled,
her må hver sky for øjet vige
for Himmeriges salighed.
Halleluja for påskemorgen
der i Guds by, Jerusalem,
halleluja for fæsteborgen
her i Rabalderstræde 5.
Her sidder en, som lod sig frelse
ret ud af pavens vold og død
og tænker på sit liv og helse,
ret ud som vin og brød det flød.
Halleluja for pinsedagen
her i Det ny Jerusalem,
halleluja for fødselsdagen
her i Rabalderstræde 5.
Her sænker sig på li og fjelde
en himmel over dal og fjord,
vi beder kun med skam at melde
at fæste lid til Herrens ord.
Halleluja for gyldenåret
her i det mindste Betlehem,
halleluja for moderfåret
her i Rabalderstræde 5.
Her samler sig en lille skare,
som Herren tager i sin favn,
sin kærlighed at åbenbare
på hver en sjæl i Jesu navn.
Melodi:
http://m.dendanskesalmebogonline.dk/forside/285/234/2
The greatest WordPress.com site in all the land!
Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag
Independent blog about literature, philosophy and society in words and images
Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades