Mellem stjerner syv

Mellem stjerner syv,
det er ikke lyv,
går Vor Herre for at bede
og sit blide lys at sprede
i sin menighed
i al evighed.

I sin kirke står
Herren med sit får,
og når vi i fåreklæder
kommer luskende og græder,
lukker han os ind,
kærlighed gør blind.

Løven går omkring
ud af ingenting,
bryder alle tiders lænker,
står i røg og damp og tænker
i det sidste slag,
det er sejrens dag.

Fra det fjerne ser
på de ting, der sker,
englene på deres vinger,
som de tegnes af Guds finger
i den rene luft
med et spor af duft.

På den hvide sky,
alle skygger fly,
vender Herren brat tilbage,
det er Antikristens dage,
som en ende får
nu i tusind år.

I sin menighed
fuld af kærlighed
går Vor Herre for at finde
ham og med sin tunge binde
ham på mund og hånd
såvel som på ånd.

Ledestjerne stor,
synger vi i kor,
i et land foruden stier
sværmer vi om dig som bier,
når du træder frem
i Jerusalem.

Melodi: https://m.dendanskesalmebogonline.dk/salme/601/471/2

Skriv en kommentar

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ameordnoder - Ord og Musik

Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades