Du kom som himlens sendebud

Du kom som himlens sendebud
og rækker ret dit scepter ud,
om helt til jordens ender
det i en lige linje når,
det følger buen, hvor den går,
og hjem til folden vender.

Dit rige vokser allenstund,
som morgenstund med guld i mund
i dagen lang opstiger,
det vokser helt i himlen ind,
oplader legeme og sind,
som du i sandhed siger.

Sig sænker da den gyldne stad
på jorden ved dit bord og bad,
en flyvende tallerken
står stille på det runde bord,
som var den et bevinget ord
som spurven eller lærken.

Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/234