Jo mere du mit hjerte præger

Jo mere du mit hjerte præger,
des mere længes jeg imod,
at du igen mig vederkvæger
fra hovede og ned til fod,
så at jeg i din nåde står
i evighed såvel som år.

Jeg har en fod i Himmerige,
jeg har et pant på Paradis,
her er din nåde uden lige,
den kommer altid med en pris,
den vokser uden mål og med
udfoldet af din herlighed.

Her, hvor al vold og magt forsvinder
til fordel for din kærlighed,
her hvor din kærlighed mig binder
til hvert et sted, hvorom jeg ved,
at du forud har sat din fod
og slettet sporet med dit blod.

Her er et land foruden veje,
her er et sted foruden sti,
nu er jeg din for dig at eje,
nu er jeg bundet her og fri,
min vej er du og livet mit,
du er min sandhed og mit kit.

Nu bor jeg i min faders bolig,
her er der også plads til mig,
nu er jeg selv med ham fortrolig,
omend jeg beder kun med dig,
vi beder: Lad din vilje ske!
Halleluja og ak og ve.

Vi beder: Lad dit navn ophøjes,
dit rige stå ved jordens rand,
lad hver og en af os fornøjes
i livets og de dødes land,
de levende går let på tå
til dig hen over bølgen blå.

På himlens hvide sky den klare,
når jord og himmel skabes ny,
vil du i glans dig åbenbare
for os i påskemorgens gry
og fejre dødens nederlag
med os på Storebededag.

Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/391/424