Kirkeklokker over hele jorden

Kirkeklokker over hele jorden
kimer til en påskehøjtidsfest,
som i øst er endnu i sin vorden
og fuldtonet klinger ud i vest.

Aftenlandet til de søde toner
lukker sine trætte øjne i,
når din klokke mellem millioner
klinger, når du cykler den forbi.

Over høje bjerge, dybe dale,
hjem til Himmeriges Vingegård
flyver storken efterfulgt af svale
himmelhøjt ud over støvets år.

Ske din vilje, skestork fra de fjerne
lande, trane, glente, fiskeørn,
ulv i fåreklæder og en stjerne,
der er født i nat i Store Bjørn.

Stella Nova funkler i den dybe
nat i verdensrummet over jord,
alt, hvad kravle kan hertil og krybe,
rejser sig ved lyden af dit ord.

Kirkeklokke over tage kimer,
næppe hørlig for en trofast hund,
men alligevel på slaget rimer,
som et ord, der gik ud af din mund.

Du, som storm og hav så let betvinger,
du, som gennem dødens skygge går,
du, som samler under dine vinger
ej kun Israels fortabte får.

Melodi: https://m.dendanskesalmebogonline.dk/forside/783