Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Kategori: Salmer
Egne salmer og gendigtninger fra engelsk.
Det navn, som jeg hvisker
Det navn, som jeg hvisker, når fuglene mig det lægger på tungen og kalder på dig, er Jesus, er Jesus, er Jesus, Jesus. Det navn, som genlyder, når solen står op, og lever i sind og i sjæl og i krop, er Jesus, er… Continue Reading “Det navn, som jeg hvisker”
Mørke og lys
Mørke og lys er emnet for en ny salme af Knud Kappelgaard. Teksten er nedenfor, og her er et link til Anne Marie Eriksens fortolkning af salmen til Jan Erik Hansens melodi: Tak for mørkets komme, lyset er brugt op; som en lygte i… Continue Reading “Mørke og lys”
Op dog Zion, ser du ej
Op dog Zion, ser du ej Herren på den slagne vej i triumf på graven stå der, hvor han i døden lå. Korset bygger evig bro mellem kærlighed og tro, gennem døden går en vej gennem marts, april og maj. Fast grund under fødderne… Continue Reading “Op dog Zion, ser du ej”
Susanne i badet
Susanne i badet løfter sin ynde og lærer selv Helvede ærligt at synde. De sorteste djævle falder til føje og ser med et voksende inderligt øje. De ser gennem ruden i Paradis inde hun gør, hvad i Helved de selv har i sinde.
Kom, lad os samles om vor Gud
Kom, lad os samles om vor Gud, før selv han træder ind, som endnu trækker tiden ud, bereder vore sind. Vor skyld er stor og vores frygt, for død er syndens løn, barmhjertighedens trone søgt med angergiven bøn. Kun ved din forbøn Kærlighed velsignet… Continue Reading “Kom, lad os samles om vor Gud”
Ved din Faders højre hånd i himlen
Ved din Faders højre hånd i himlen sidder du og våger over mig, og du finder altid mig i vrimlen, og jeg finder altid hjem til dig. Dag for dag, mens øjeblikket svinder som en flod for øjnene af mig, skal jeg i det… Continue Reading “Ved din Faders højre hånd i himlen”
Lyset rammer gravens sten
Lyset rammer gravens sten, spurven sidder på en gren; øm i både sjæl og krop frelseren er stået op. Du, som rækker hånden ud mod den genopstandne hud, rør mig ikke nu men se, hvad i døden, der skal ske. Og fortæl, hvad du… Continue Reading “Lyset rammer gravens sten”
Dåbsenglen
Dåbsenglen knæler på sin fod med vand i sine hænder, det vand, som før Johannes lod gå op til sine lænder. Dengang han stod i Jordans flod, og fader, søn og due sig høre lod og skue. De bragte Jesus deres små, for at… Continue Reading “Dåbsenglen”
Treenighedens krone tung
Treenighedens krone tung din nådes stol og trone har tynget med sin store pung at frelse og forsone. Treenighedens konge let som fjer på fuglens vinge sin krone bærer kun med ret blandt englene på tinge. Treenighedens rige her imellem vore grave sig rejser… Continue Reading “Treenighedens krone tung”
At møde døden reelt
I lørdagens citat beskæftiger Krishnamurti sig med frygt – og skelner her mellem det at frygte forestillingen om noget og selve det, som forestillingen er om. Er vi bange for døden, eller er vi bange for tanken om døden. Tanken om døden, forestillingen om… Continue Reading “At møde døden reelt”
Kirken i Gyngen 