Sonnet

Jeg er bange for at drukne,
når du hælder nærvær op i stuen,
og jeg kæmper for at holde
mit hoved oven vande;

men det lykkes bare ikke,
med en gispen må jeg sluge
alt det vand, som du har fyldt
med mere ilt end selve luften.

Og jeg ånder i det flydende,
og jeg ser dig blive siddende
hos mig ved mit bord.

Og jeg skænker op i glasset,
det er tykkere end vand,
og det minder om det rene ord for Jesu blod.