Sonnet

Jeg er bange for at drukne,
når du hælder nærvær op i stuen,
og jeg kæmper for at holde
mit hoved oven vande;

men det lykkes bare ikke,
med en gispen må jeg sluge
alt det vand, som du har fyldt
med mere ilt end selve luften.

Og jeg ånder i det flydende,
og jeg ser dig blive siddende
hos mig ved mit bord.

Og jeg skænker op i glasset,
det er tykkere end vand,
og det minder om det rene ord for Jesu blod.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s