Hvad ingen ved at bede om

Hvad ingen ved at bede om,
har du forinden hørt;
så inden, at der falder dom,
er hjerterne berørt.

Tal med os, Herre, åbenbar
dig for os i vor strid;
giv til vort hjerte klare svar
fra kærligheden blid.

Imens vi taler, glemmer vi
al tid og alt besvær;
vor smerte bliver salig, sød,
når bare du er her.

Her skal din fingers alter stå,
som jeg skal knæle ved;
så skal mit stille hjerte slå
fyldt af din kærlighed.

Dit åbne ansigt skal jeg se,
og jeg kan se det nu;
du hvisker: Lad min vilje ske
og kom mig selv i hu!

Nu til min Herres glæde ind
jeg går imellem dem,
der hellere går ud end ind
i mit Jerusalem.

Efter “Sav­iour, Who rea­dy art to hear”, Charles Wesley 1740.

Hør melodi her.