Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Guds velsignelse
Nytårsaften havde jeg fået min del af den gode vin og var lystig og kæphøj. Alligevel blev jeg kyst af biskoppens dundertale ved den nytårsgudstjeneste, som blev sendt på DR1.
Alle Jesu egenskaber blev remset op for at vise, at han var ligesom os andre. Men det enestående ved Jesus var jo ikke, at han var ligesom os andre. Det enestående ved ham var, at han kunne rydde bordet for alle egenskaber og vise medynk!
Men måske gav biskoppen afkald på at forkynde evangeliet og pålagde sig selv samme bundne opgave, som de inviterede gæster fra andre trossamfund havde fået, nemlig at tale om fred og sameksistens.
Den buddhistiske nonne mente vist, at et pip om det forkerte i at lave tegninger var på sin plads. Det er der hverken fred eller buddhisme i, så vidt jeg kan se. Heldigvis stod der kæmpefigur af en siddende Buddha i vinduet og lo fra et andet sted, fra vi kom til vi gik.
Den muslimske repræsentants tale er jo lagt ud her på bloggen, og der er det gode ved den, at den anbefaler venskab på tværs af religioner. Men han mener det nok ikke. I næste sætning slår han over i, at det handler om at vise respekt og hilse på hinanden. Det er jo ikke venskab men gode eller dårlige manerer.
Først da den jødiske repræsentant brød ud i den aronitiske velsignelse på hebræisk blev jeg tryg. Endelig en, der i stedet for at forherlige sine egne gode egenskaber lod Gud få ordet.
Kirken i Gyngen 