Nu falder klokken frit i slag

Nu falder klokken frit i slag,
som tiden går fra dag til dag
utvungent ved din nåde
i klar forventning om din dom,
som da du her til jorden kom
og løste tidens gåde.
Timer, dage,
tusindår og evigheder,
øjeblikke.
Splitsekunder er det ikke.

Der gives tid i overflod
af dig, som kun er rig og god,
til alle uden ende,
og der, hvor tiden rinder ud
i oceanet på dit bud,
skal jeg min time kende.
Skibe, færger,
konebåde og kajakker,
optimister.
Bankrådgiver og minister.

Ethvert erhverv i tidens fold,
om det så er at spille bold,
dig fryder uden lige,
dog glæder det din sjæl især,
at nogen spiller på klaver,
hvad skal jeg mere sige.
Piber, trommer,
pauker, harper og trompeter,
xylofoner.
Genlyd giver millioner.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/106/2/2

Skriv en kommentar

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ameordnoder - Ord og Musik

Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades