Se engang til vesterled

Se engang til Vesterled

Se engang til Vesterled,
der, hvor solen synker ned,
og hvordan de hvide måger
åbner vingerne som låger
for at lukke lyset ind.

Når du kigger imod øst,
skal du se den fulde trøst,
når de under deres vinger
fanger lyset og betvinger
vinden i den frie flugt.

Nu  har vinden lagt sig ned
på et sted, som ingen ved,
det kan ikke allerede
være i en lærkerede
ved en stille slåenbusk.

Mærker du en smule træk
ude fra en vintergæk,
er det den, der går igennem
for at finde fryd og gammen
i den allermindste krog.

Hvad du ikke vidste selv,
springer som et kildevæld
ret som vinen ud af flasken,
op som bolsjerne af tasken,
ud som påskeliljen selv.

Med en liflig blomsterduft
i den kolde forårsluft
er de sprunget ud i stuen,
som de stod endnu på tuen
ligesom et juletræ.

Juletræet skud for skud
folder sine fingre ud
bagved ruden og på puden,
uindbuden og foruden
julepynten i sin glans.

Nøgenheden i sin pragt
står uskrømtet uforsagt,
og sig åbner perleporten
midt på dagen klokken fjorten
vinter- eller sommertid.

Kommer du til kaffemik,
som det nu er vores skik
i de riger og de lande
indendørs og oven vande
mellem Halskov og Korsør.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/375