Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Se engang til vesterled
Se engang til Vesterled
Se engang til Vesterled, der, hvor solen synker ned, og hvordan de hvide måger åbner vingerne som låger for at lukke lyset ind. Når du kigger imod øst, skal du se den fulde trøst, når de under deres vinger fanger lyset og betvinger vinden i den frie flugt. Nu har vinden lagt sig ned på et sted, som ingen ved, det kan ikke allerede være i en lærkerede ved en stille slåenbusk. Mærker du en smule træk ude fra en vintergæk, er det den, der går igennem for at finde fryd og gammen i den allermindste krog. Hvad du ikke vidste selv, springer som et kildevæld ret som vinen ud af flasken, op som bolsjerne af tasken, ud som påskeliljen selv. Med en liflig blomsterduft i den kolde forårsluft er de sprunget ud i stuen, som de stod endnu på tuen ligesom et juletræ. Juletræet skud for skud folder sine fingre ud bagved ruden og på puden, uindbuden og foruden julepynten i sin glans. Nøgenheden i sin pragt står uskrømtet uforsagt, og sig åbner perleporten midt på dagen klokken fjorten vinter- eller sommertid. Kommer du til kaffemik, som det nu er vores skik i de riger og de lande indendørs og oven vande mellem Halskov og Korsør. https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/375
Kirken i Gyngen 