Jeg falder i den gode jord

Jeg falder i den gode jord
og sænker mine rødder
i mørkets dybe rige, hvor
det larmer af de fødder,
der nu på høje hæle går
og finder det fortabte får
i skyggen af min krone,
der breder sig ud over alt
som verdens lys og jordens salt
til ægget på sin trone.

I tusindfold og tusindfryd
ud over markens grøde
i øst og vest og nord og syd
for levende og døde
har jeg min dom tilendebragt
i evighed, så er det sagt
til hver, der ører ejer
og gider lytte til mit ord
og tage pladsen ved mit bord
med både æg og rejer.

Med æg og sild i spandevis
og rødkål og medister
og dertil chokoladeis
og alenlange lister
med champignon og gulerod,
og salt, hvor der er tilsat jod,
og økologisk mayo
og yogurt af den bedste slags
og røget hellefisk og laks
og fløde og O’Payo.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/66/125/2

Skriv en kommentar

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ameordnoder - Ord og Musik

Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades