Jeg beder Gud at sige det med blomster

Jeg beder Gud at sige det med blomster,
fordi det er et sprog, som jeg forstår.
Han siger, det er ikke nogen hamster,
det hedder marsvin, hvor jeg kommer fra.
Det er så godt som en delfin,
der deler vandene i vand og vand og vin.

Han skænker den i kalken som sit eget
vidunderlige blod fra mund til mund.
Han siger dertil noget, det er noget,
han skrev med fingeren engang i sand.
Imellem jer, der er der én,
der kaste vil den allerførste hjørnesten.

Jeg skuer ind i himlen, den er åben,
og ser ham ved sin faders højre hånd.
En anden bliver efterladt med aben,
imens jeg bliver stenet som en hund.
En engel tager mig i favn,
imens jeg ånder ud og ind i Jesu navn.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/591/6/2