Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Israel i fyrre år
Israel i fyrre år vandrede, som tiden går om i ørkensandets glød til og med den visse død for en broderpart af dem, som kun gik og længtes hjem. Deres børn og børnebørn fulgte himlens kongeørn med et klart og løftet blik, som det nu var deres skik, mens de travede i sand, ind i et forjættet land. Mælk og honning flyder her, formes kan det bløde ler, levende ved kraftens ord bliver vin og brød ved bord, af hans legeme og blod, lever vi i overflod. Han, som slagtes som et lam ved sit alter, det er ham, som forlader synd og død for livsaligheden sød, til opstandelse og liv vågner menneske og siv. Mandelblomstens fine duft bølger i den tynde luft, let som vinden på et blad skiller lys og skygge ad, sætter som en veksel skel mellem os og Israel. Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/459/488
Kirken i Gyngen 