Himmelens øje

Himmelens øje
ned fra det høje
dalede her.
Fødsel og pine,
hendes og sine,
hisset og her.
Her er der fryd over, hvad der er sket,
hisset en glæde, som ingen har set.

Englene hører
skuer, berører
frelseren selv.
Død og opstanden,
er det en anden
eller ham selv?
Himlen genlyder af frelserens ord,
som han har talt i sin time på jord.

Længsel kun fylder
på alle hylder
himmel og jord.
Frelseren farer
op og forklarer
gåden på jord.
Himlen omfavner sin elskede ven,
glæder sig over at se ham igen.

Åh, lad det spire,
en mudderklire
tror jeg, jeg så.
Hvid som en måge
svinde i tåge
der, hvor jeg lå.
Nu er den borte, og isen er brudt,
klart er mit øje, og tørt er mit krudt.

Jæger og ulve,
bonede gulve,
skoven for vild.
Rålam og glente,
måren in mente,
katten er vild.
Fuglene falder fra himlen og ned,
smitten er over os fra led til led.

Frelseren kommer
med sol og sommer
efter en tid.
Vandene vælder
fra kvist til kælder
endnu en tid.
Svanen ved Grenen i syndflodens vand
olivengrenen, det underste land. 

Danmark og Norge,
fjelde og borge
rejser sig her.
Tårne og tinder,
drømme og minder
genfindes her.
Himlen sig fryder, og englene ler,
nøden var større der, end den var her.

Kokos og palme,
kirke og salme,
fader og søn.
Manden og konen
udgør ikonen,
moder og søn.
Sidder som frelseren på hendes arm,
sover som elskeren ved hendes barm.

Ave Maria
over sharia
stråler på jord.
Jesus af gravens
mørke i havens
fuldfede jord.
Førend han farer til himmels med et
skridt for os alle, som falder så let.

Englenes orden,
lynild og torden,
dæmrende lys.
Glæde i himlen,
en sammenstimlen,
lys over lys.
Ny er din himmel, og ny er din jord,
ny er din sang af bevingede ord.

Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/411/230