O du, som bryder seglet til
den tid, som gik og den som kom
og voksede imod din dom;
din vilje er det, der skal til.
Vi mangler selv endnu en del
af det, vi gerne ville nå;
men evig skal din trone stå
ubrydelig i hver en del.
Du går med os, mens tiden går;
hvor vi os end forvilder hen,
så følger du os hjem igen,
hvor dine egne veje går.
Du leder mig igennem dis
til sol og regn i spandevis;
jeg synger til din æres pris
og går med dig i Paradis.
Efter “O Thou Who sealest up the past”, Samuel Cole 1887.
