Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Fynboer kan ikke fatte

Fynboer kan ikke fatte,
at verden er kold og hård,
alt er så mildt og dejligt
og smukt som den fynske vår.

Og menneskesindet er altid
et spejl af det milde land,
fyldt af forglemmigejer
og hist og her en forstand.

Aldrig lægger sig tanken
stramt om en vældig sag,
forsigtigt mærker den efter
i hjertets levende lag.

Fyn er en anden verden
mod hele den brændende jord,
stille i mulden for evigt
der forglemmigej gror.

Jeg lægger min æselkæbe
og genvinder mine syn,
jeg kan se til verdens ende,
jeg kan også se til Fyn.

Single Post Navigation

2 thoughts on “Fynboer kan ikke fatte

  1. Carl E. Mikkelsen on said:

    Hej Lars H.Clausen

    Tak for et virkeligt smukt digt om min føde ø.!

    En fynbo.

  2. Lars Hougaard Clausen on said:

    Da jeg for kort tid siden lod digtet trykke i et lille hæfte, fik jeg et brev fra en læser, som samtidig sendte mig en stykke komponisten Carl Nielsen har skrevet om den fynske sang. Det hedder heri:

    “I Fyn er alting anderledes end i den øvrige verden, og hvem der giver sig tid til at lytte, skal nok erfare det. Bierne synger på en anden måde med en særlig fynsk klang, og når hesten vrinsker og de røde køer brøler, må da enhver kunne høre, at det er på en helt anden måde end i det øvrige land. Det er syngende fynsk, hvad droslen fløjter, og solsortens latter, når den smutter ind under syrenbuskene, er ikke andet end en efterligning af stærens indfald, som igen er påvirket af de fynske pigers henrivende klukken, når de både jubler og ler i haverne bag de klippede hække. Klokkerne kimer og hanerne galer på fynsk, og op af alle fuglerederne står der en helt symfonisk jubel, hver gang moderen gi’r ungerne mad. Også stilheden synger i den samme tone, og selv træerne drømmer og taler i søvne på det fynske mål. Vi lægger øret til jorden endnu engang; vi hører ikke muldvarpen dybt nede, men den tier på fynsk, og nu er alt beredt tilen ny dag. Hvilken frydefuld tanke, at vi kan opleve det altsammen igen, når dagen gryr, ja hver dag, om vi blot vil lytte og lade sangen komme, som den selv vil.”

    Det ramte plet, for selvsamme stykke af Carl Nielsen var det, som i sin tid inspirerede mig til digtets første fire vers. Det femte er føjet til senere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...

%d bloggers like this: