Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Det gode eksempel
I dagens citat spørger Krishnamurti, om vi er opmærksomme på os selv indadtil, psykologisk. Er vi klar over det, når vi omgår sandheden, taler med to tunger, siger et og gør noget andet – og når vi citerer andre? Det er sidstnævnte praksis, han vælger at opholde sig ved. At citere andre er at leve andenhånds, at være autoritetstro – at være konform. Selv det at henvise til det gode eksempel er at være konform. Gode eksempler er der nok af.
Heller ikke Krishnamurti selv er et forbillede. Det, han siger, rummer en opfordring til at være opmærksom på sit eget reaktionsmønster, og det er netop noget andet end at se hen til et forbillede.
At være alene med sin afmægtighed er i sig selv sagen. Men hvilket sind er det, som således er i stand til at være opmærksom på sin egen afmægtighed og derigennem forvandles? Det må nødvendigvis være et sind, som er berørt af en uskyld, som er afmægtigheden overlegen.
Kirken i Gyngen 
og som Paulus siger… Jeg vil være glad for min magtesløshed,afmægtighed, for da kan Jesu Kristi Kraft virke helt igennem mig.(2.korinter Brev 12 vers 9).
Det er netop præmissen for disse søndagsklummer på min blog, at der er overensstemmelse mellem det Krishnamurti siger og den kristne forkyndelse. Så du kunne ikke have valgt en bedre henvisning.