Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Vor Fader i himlen, vort barn
Vor Fader i himlen, vort barn
vi bringer til dig med en bøn,
at du vil på nådens velsignede arm
det tage til dig som din søn.
Gør krav på vort eneste håb
et øjeblik, før du igen
det giver tilbage til os i din dåb
og lader det være din ven.
Besværgelser intet formår
for hjerter så hårde som sten;
vi lader som om, vi din vilje forstår,
men ikke en eneste en!
Det kræver en stormflod af blod
at drukne vor babelske sjæl;
nu ligger den skælvende ny for din fod
og griber din signede hæl.
Vær nåde fra vor Herre Krist
og kærlighed dyb fra vor Gud
formidlet ved Ånden så sikkert og vist,
som dagene går på dit bud.
Velsign vores bøn med dit ord
og lad vore hjerter forstå,
at nu skal vi samles med dig ved dit bord
og i graven, der hvor du lå.
Nu leger et barn på din grav
og fjerner den mægtige sten;
det triller den ned i det dybeste hav
og leder efter endnu en.
Vers 1-6 efter “Father, Our Child We Place”, William M. Bunting, 1842.
Hør melodi her.
Kirken i Gyngen 
Ja, det synes jeg jo er en dåbssalme, der rykker. I vers to ses dåben igennem den optik, som fortællingen om Abraham og Isak på Moria bjerg leverer. I vers fire går der hulkende pietisme i den, og i syvende og sidste vers leger William Blake på Jesu grav.