Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Det sidste digt
Nu foreligger der et fyldigt udvalg af den japanske digter Matsuo Bashos haiku på dansk i Niels Kjærs gendigtning. Ligesom den første større præsentation af haiku på dansk, Hans Jørgen Nielsens, “HAIKU En introduktion og 150 gendigtninger” fra 1963 udmærker den sig ved give en grundig indplacering af genren i zenbudhismen. Et haiku er et zen-digt, og tilblivelsen af haiku kan vanskeligt forstås uafhængigt af zen. Niels Kjær nævner Rinzai-sekten, der forstår oplysningen (satori) som en pludselig indsigt. I et godt haiku skaber ordene en nirvana-agtig oplevelse i læseren. For oversætteren er det altså opgaven at gengive denne erfaring. Ligesom i sin tid for Hans-Jørgen Nielsen (der oversatte til dansk fra andre europæiske sprog) lykkes dette ganske godt for Niels Kjær, der også har kunnet læse de japanske originaler.
Den første melon –
skal jeg skære den i både
eller skiver?
Som man ser af dette eksempel, har Niels Kjær ikke gjort sig til slave af de regler, der gælder for haiku. At et haiku formelt skal bestå af sytten stavelser fordelt på tre linjer i forholdet 5-7-5 tages – ligesom hos Hans-Jørgen Nielsen og i øvrigt hos Basho selv – ikke så nøje. Den pågældende regel angiver ikke en fast form men er en ledetråd, der indfanger en enkelhed.
Udvalget er også forsynet med noter til hvert enkelt digt, og det er påfaldende, hvor meget der i mange tilfælde vides om tidspunkt og omstændigheder for tilblivelsen af det enkelte digt. Det er som om der til et haiku også gerne knytter sig en beskrivelse af den situation digtet blev til i. Den er vel ikke nødvendig at kende til, men den følger alligevel ofte med i overleveringen.
Det er en fortjeneste ved Niels Kjærs udgivelse, at den er så udførlig i noteapparatet. Det hjælper til at give et mere præcist indtryk af det pågældende haiku, end en oversættelse er i stand til. I et oversat haiku er det ofte noget luftigt, som man er nødt til at se bagom for at fange nærværet.
Den forhindring møder man ikke i Niels Kjærs egne haiku i samlingen “Årets ring”. Her fornemmer man let den situation, digtet udspringer af. Samlingen består af 44 haiku og følger året fra nytårsmorgen til julenat eller nytårsnat. I hvert fald sætter også kirkeåret sig spor i årets cyklus såvel som årstidernes skiften.
Det er fristende at sammenstille Bashos berømte sidste haiku skrevet kort før hans død, der i Niels Kjærs gendigtning i “Ildfluer” lyder:
Syg på rejsen –
mine drømme strejfer om
på visne marker
med det femtesidste digt i “Årets ring”:
Den isnende blæst –
mine drømme strejfer om
i vintermørke
Forbindelsen mellem de to digte er ikke til at overse. Men hos Niels Kjær er døden ikke placeret ved livets afslutning men en postgang tidligere, og allerede i det følgende digt lyder det:
Et lys i mørket –
første søndag i advent
vågner de døde
Det japanske haikus forudsætning i zen får et synkoperet kristent modspil. Det betyder, at døden ikke får det sidste digt. Det giver god mening, at Niels Kjær i 21 år har været præst på Lyø.
*
Matsuo Basho: “Ildfluer”
Udvalgte haiku oversat og kommenteret af Niels Kjær
Forfatterforlaget ATTIKA, 2011
Niels Kjær: “Årets ring”
Udvalgte haiku
Books on Demand, 2012
Kirken i Gyngen 