Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
At genfinde den kristne myte
I sin bog “Opgør med den moderne myte” bruger Torben Bramming lejrbålet som et smukt billedde på Bibelen. Bibelen er det bål, som alle kristne er samlede om før og nu og i fremtiden. Bibelen handler om Kristus, og den skal ikke læses bogstaveligt men tolkes ind i vor egen historiske situation. Det betyder, at Bibelen er norm og standsning i forhold til, hvad vi kan finde på.
Når Luther afskaffede afladen, den sidste olie og skriftemålet havde det således sin dybeste grund i, at der ikke findes hjemmel for disse ting i Bibelen. Således forstår Torben Bramming også modstanden mod at indføre ægteskab mellem to mennesker af samme køn i kirken. Modstanden skyldes ikke ubehag ved homoseksualitet men er begrundet i, at der ikke er står noget om det i Bibelen. Synspunktet har meget for sig, fordi det til grund for livet lægger den kristne åbenbaring; men det er også problematisk, fordi det trods alt synes bundet til en fortidig udlægning af evangeliet. “Det er i apostelforkyndelsens gamle klude, Kristus er svøbt, også i dag”, hedder det. Synspunktet er luthersk men også luthersk i sin begrænsning. Hvad der fuldstændig lades ude af betragtning i Luthers skriftbundne syn på åbenbaring er det forhold, som må have foresvævet de såkaldte sværmere nemlig, at Gud åbenbarer sig i tiden uafhængigt af Skriften. Ånden giver evangeliet udtryk i tiden, og spørgsmålet er om dette udtryk lader sig identificere med Skriften. Her er et bud:
I en af sine bøger: “On Nature and the Environment” berører Krishnamurti spørgsmålet om homoseksualitet. Der er tale om en ganske morsom passage, fordi Krishnamurti på den den båndoptagelse, der ligger til grund for bogen, begår en meningsfuld fejllæsning af et skriftligt stillet spørgsmål. Det er derfor en fornøjelse at citere den i sin helhed:
“Mange mennesker har store problemer med kendsgerningen homoseksualitet. I århundreder har man undgået dette spørgsmål i undervisningen. Kunne du ikke, bare kort, besvare dette spørgsmål? Jeg har rejst totusinde år – kilometer (latter) for at stille dette spørgsmål? Udskyld, netop. Jeg har rejst to tusinde år! Dette har været et spørgsmål i tusinder og tusinder og tusinder af år. Det er ikke noget nyt. Vi tager ikke stilling i denne sag. Vi fordømmer det ikke eller bifalder det eller tager afstand fra det. Der er tale om kendsgerninger. Ikke sandt? Ligesom heteroseksualitet er en kendsgerning. Homoseksualitet findes i verden, i visse dele af verden meget almindeligt, i andre dele af verden er det nærmest ukendt. Så hvordan besvarer man dette spørgsmål? Hvad er spørgsmålet? Hvorfor gør vi det til så stort et problem? Tilsyneladende gør vi ikke heteroseksualitet til et problem overhovedet, men dette gør vi til et problem, hvorfor? Det er en kendsgerning. Så skulle vi beskæftige os med dette spørgsmål om heteroseksualitet og homoseksualitet anderledes?” (Min oversættelse)
Det er ganske vist ikke det specifikke spørgsmål om homoseksuelle ægteskaber men spørgsmålet om homoseksualitet i sig selv, der her tages stilling til ved ved blot at indrømme det en sideordnet stilling i forhold til heteroseksualitet. Men spørgsmålet gøres sekundært så elegant, at man lykkelig glemmer sin skam over nogensinde at have kunnet tage det alvorligt.
Så hvordan forholder vi os anderledes til dette spørgsmål? Gives der en guddommelig reaktion på seksualiteten, som ikke forskriver sig til en optagethed af en given norm? I Første Mosebog kap. 3, 21 oplyses det overraskende, at Gud klæder Adam og Eva i kjortler af skind til at dække deres nøgenhed med i stedet for de figenblade, de selv forsøgte sig med. Det står uformidlet midt i skildringen af Guds vrede og uddrivelsen af Paradiset. Måske er det i virkeligheden en alternativ og mere kristen måde at forstå syndefaldsmyten på.
Et fortælleteknisk greb er at sige: Nogle mener, at det gik således for sig, andre derimod vil vide, at det i stedet forholder ganske anderledes. Noget kunne tyde på, at der også i den bibelske tekst er flere historier flettet ind i hinanden. Spørgsmålet er, om ikke Guds skabelse af kjortler af skind til de faldne er tale om et modbillede til de utilstrækkelige figenblade, og om der ikke i dette billedpar findes en alternativ historie om syndefaldet.
Kirken i Gyngen 