Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Det, som man hører, men ikke kan se
Hvordan kommer man i gang med at skrive, når man føler sig ufokuseret og desorienteret og tanker og sanseintryk bare flyder imellem hinanden uden nogen form for mening? Det giver følgende to tekster et bud på. Teksterne er sat sammen her, fordi de – uden, at det er tilsigtet – besvarer spørgsmålet næsten enslydende.
Sol og vind
I dag falder skyggen
af platantræet
mod muren,
og himlen er blå,
fordi det er søndag,
og det hvide flag
med den blå skrift
vajer i solens vind.
En knallert kører
forbi som den myg,
jeg slog ihjel
her til morgen.
Under skyggen
vokser potentilerne
lysende gule
i den skarpe sol.
Så kommer der et af disse
altsammentrækkende små knald
fra radiatoren.
Nu folder flaget
sig sammen
med vinden.
(Lars Hougaard Clausen)
Paralleltekst:
Jeg havde engang en hæslig Drøm om nogle underlige Omgivelser, Bygninger med blaa og hvide Striber, som man ikke kunne blive klog paa. Der var noget dæmonisk over den hele Stemning, en Følelse, der nærmede sig til Rædsel. Drømmen blev afbrudt ved, at jeg vaagnede og erkendte, at det hele var Hjernespind; men alligevel blev en uhyggelig Stemning tilbage, som det ikke med min bedste Vilje var mig muligt at faa bort. De blaa og hvide Striber stode bestandig i Baggrunden og syntes ikke at ville forsvinde, saa længe Nattens Stilhed varede. Der var slet ingen Plads for Personligheden i saadant Tilfælde. Den er ganske magtesløs overfor den Slags Ting. Man kan tilbyde Bevægelsen nok saa mange tidligere erhverevede Baner og Veje, Erindringer o.l. Det hjælper altsammen lige meget. Men saa hørtes pludselig Lyd. Det var Pigen, der var i Færd med at lægge i Kakkelovnen. Det vel bekendte Smæk med Kakkelovnsdøren mindede om Dagen og dens fortættede Stemning. Snart hørte man tale i Huset. Det lød som Musik. Det var Fortætningen, der fordrev Kogleriet,
Virkelivets fortættede Stemning har alle Vegne noget ved sig, der er stærkere og mere vederheftigt end det let løbende, løse Stof, hvoraf Indtryksstemningen er bygget. Ser man rigtigt efter, vil man i alt Indtryksliv finde noget af dette med de blaa Huse, noget, der, naar det faar lov til at udfolde sig og ikke beherskes af Fortætning, fører henad det dæmoniske. Man tænke paa Naturindtryk, som Folkefantasien til alle Tider har sat i Forbindelse med alskens Trolde og dæmoniske Væsner. Der skal Fortætning til at bringe alt dette løse Troldtøj til at vige” (Ludvig Feilberg, Samlede Skrifter Bind II, s. 35).
Opgave: Begynd med synsindtryk. Skriv dem ned, selvom du egentlig ikke vil noget med dem. Spørgsmålet er, om der så kommer en lyd, der ændrer billedet. Lyd motiverer forestillingsevnen. Det, som man hører, men ikke kan se, må man danne sig et billede af.
Kirken i Gyngen 