Mit hjerte hopper af glæde, når jeg hos Krishnamurti møder opfordringen til, at vi annammer “en skabende forståelse af os selv”. Når der på kierkegaardsk vis tales om “vælge sig selv” eller “overtage sit givne indhold” er der vist ikke tale om en sådan skabende eller kreativ forståelse af sig selv. Det er vel Luthers bud om at “leve i kald og stand”, der er Kierkegaards åg. Blot er det ikke lige kald og stand men det personligheden givne vilkår. Men pinsen er et godt eksempel på den kristne menigheds skabende forståelse af sig selv. Disciplene følte sig ikke henvist til en slavelignende erindring om Jesus, men erindringen blev levendegjort af ånden. Det, som var før, er forsvundet. Se en ny himmel og en ny jord. Det lyder som et Jesusord.