Ny vin fra gamle stokke.
Hvad er nu Guds evangelium
til forskel fra alle tiders sum
af visdom og åbenbaringer?
Det er tilgivelse for al synd,
Jehova siger det selv med fynd,
og Jesus med sammenligninger.
Da skal Jehova i blandt os bo,
når overalt der imellem to
er ømhed overmåde.
Når ingen frygter hinandens dom
og taler ej heller uden om
men frit om tilværelsens gåde.
Det er en due, som fanger din
opmærksomhed ved at lade sin
flugt gå hen over dit hovede.
Den flyver ind ad den åbne dør
og ind i himlen, som også før,
da Jesus på jorden levede.
Nu hvisler det over land og by,
nu frister han med en verden ny,
som før vor frelser fristede:
Gør disse stene til dagligt brød,
og udfri jorden af sult og nød;
således til ham han listede.
I vore dage den samme list
er over os, det er sandt og vist;
han styrtet er til jorden*.
Han efterstræber hver enkelt sjæl;
vi kan ham ikke med nogen pæl
igennem kalde til orden!
Kun genopretter vor frelser selv
sit rige ved dette efterskælv,
som går igennem vort øje.
Det standser ikke men slår igen
et slag for fjende og et for ven
og et for Gud i det høje.
Vi ser med hjertet og skuer ind
i Paradis i hinandens sind,
en lykke uden lige.
Maria sidder med barnet sit
og kysser ham både ømt og tit
hver dag i Himmerige.
* Johannes Åbenbaring kap. 12, 13: “Da dragen så sig styrtet ned til jorden, forfulgte den kvinden, der havde født drengen”.
Hør melodi her.
Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag
Independent blog about literature, philosophy and society in words and images
The greatest WordPress.com site in all the land!
Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades
...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...