Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Nelson Mandela
Afrika har på kort tid mistet to markante profiler på den politiske scene. Det er en kættersk tanke, for er det ikke kun én ved navn. I den anden ende af kontinentet bombede vi Gadaffi sønder og sammen. Han er den anden. Endnu hyldet af antiislamister i den arabiske verden. Det er én ting at kæmpe med resterne af den britiske kolonimagt, og det kalder på fredsfyrster som Gandhi og Mandela. Noget andet er det. Mens vi lyttede til radioen, fik troldsplinten i mit øje mig til at spørge deltagende til Gadaffis begravelse. Det løftede et øje. Sådan taler man ikke. Det er. Jeg skulle bare have luft omkring min præsident: Høvdingesøn, bokser, advokat, fange nummer 46664 på Robben Island i 27 år. Symbolet på overgangen fra apartheid til demokrati. Ikonet for tilgivelse. Din løftede og knyttede næve ramte mig i hjertet som Thorvaldsens hammer min pande. Det regner i Sydafrika, hvor Madiba begraves og her.
Kirken i Gyngen 