Blive lys, det sagde Gud
blidt med læber bløde;
solen stod og skælvede
over alt det øde.
Jesus møder Døberen
midt i Jordanfloden;
Helligånden daler ned,
sætter sig på foden.
Duen kommer med en kvist
flyvende til arken;
lykken smiler mild og huld
ned til patriarken.
Herrens ansigt viser sig
skælvende ved tanken
over Jakob, som har tænkt
sig at gå på planken.
Men Elias stiger op
nøgen i det høje;
kun hans kappe daler ned
for det åbne øje.
Gud er blevet menneske
for at kunne hvile
i sit eget billede
og at kunne smile.
Se, nu sover jorden sødt
under åben himmel
på sin hovedhjørnesten,
lykkelig og svimmel.
Til Carl-Henning Pedersens mosaikker i Ribe Domkirke, 2010.
