Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Badmintonsalme
At føle sig rig
og hævet forbløffende højt over svig,
at gøre sig rede til slaget og slå,
hvor fjerbolden kommer, hvor ingen den så
og løfte den over det udspændte net
så sikkert og let.
Den hvilende hånd
om ketcherens nydeligt viklede bånd,
opstrengede strenge som et instrument,
der føles vidunderlig let og så stemt,
at mislyden ikke kan findes deri,
og lyden er fri.
Når serven er din
og sejler til baglinjen ligesom min,
og jeg returnerer den efter behag
med baghånden eller et stilsikkert slag,
så råber du til mig og løfter mig op
så let som en kop.
På skiftende fod
opsamler vi bolde og samler vort mod
ved linjerne rene på banen så klar,
at ude og inde er eneste svar,
når bolden er faldet til gulvet som sne,
og det kan vi se.
Når sejren er vis
og ikke betinget af hvad eller hvis
og ikke foræret og taget med vold
men vundet ved kamp om hver eneste bold,
har en af os vundet og en af os tabt,
som kampen er skabt.
Når klokken er syv,
så opfører vi os måske som en tyv,
hvis ingen skal bruge den tid, vi har lånt.
når vi lader fem være lige og hånt
om samfundets regler og snyder os til
en halv times spil.
Når klokken er ni,
og vi har klædt om, og hvis baren er fri,
så mødes vi der, og vi drikker en øl
og sluger kamelen og får selv et føl,
der rejser sig op i det mindste på vers
om ikke på tværs.
Når klokken er tolv,
så trækker vi den, til den atter er halv,
og bussen er gået, og isgangen går
i kulde og blæst for de klippede får,
og tager tilbage til Rynkeby sogn
den hyrede vogn.
Hør melodi her.
Kirken i Gyngen 