Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Katten, der blev væk
Prædiken til 3. søndag efter trinitatis
Jesus fortæller i teksten til i dag en lignelse om en hyrde, som har 100 får, hvoraf det ene bliver væk i bjergene. Så siger han som noget ganske selvfølgeligt, at hyrden forlader de 99 for at finde det ene, der blev væk. Denne lignelse er anbragt sammen med lignelsen om en kvinde, som har ti drakmer og taber én. Hun sætter himmel og jord i bevægelse for at finde den ene, og da hun finder den, bruger hun sandsynligvis meget mere end denne ene drakme på at fejre det. Det er ikke uden humor.
Jeg kunne have lyst til at fortælle en anden historie om at blive væk nemlig om en kat, jeg havde for nogle år siden. En sommer løb den væk, og det lykkedes mig at finde den igen, inden vinteren kom. Men næste sommer løb den væk igen. Jeg ledte efter den nede ved åen, og her stødte jeg en aften i mørket på en ræv, som var ganske tæt på. Vi stod ubevægelige og kiggede på hinanden, indtil jeg bevægede mig, og den forsvandt.
Men i den tid, der gik, mens ræven og jeg vogtede på hinanden, var det som om en anden verden åbnede sig for mig. En vild verden, som ræve, katte og andre vilde og halvvilde dyr er fortrolige med, men som jeg nu kun oplevede et svimlende strejf af. En verden af årvågne sanser og agtpågivenhed i en kamp på liv og død.
Nu åbner Bibelen sig for os og vi kommer ad denne omvej ind i historien om den tolvårige Jesus, der selv blev væk fra sin far og mor; og da de fandt ham i Templet i samtale de skriftkloge, sagde han til dem: “Hvorfor leder I efter mig? Ved I ikke, at jeg bør være i min Faders hus?
Således sker der noget afgørende med historien om at være blevet væk, når vi lader hovedpersonen være en kat i stedet for et får. Vi hører ikke noget om katte i Det ny Testamente, selv om katte var elskede dyr i det nærliggende Ægypten, hvor jøderne havde en fortid. Man skulle tro, at der også har været katte i Israel på Jesu tid.
I 1. Petersbrev sammenlignes djævelen dog med en brølende løve, som leder efter nogen at sluge. Ikke engang slangen i Paradiset bliver i 1. Mosebog lagt så uforløst for had.
Der er det særlige ved apostelen Peter, at han irettesættes flere gange i Det nye Testamente. Jesus siger ligefrem “Vig bag mig satan!” til ham, fordi han ikke vil, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil, når det gælder Jesu egen skæbne. Senere bliver han sat på plads af Paulus i spørgsmålet om bordfælleskab med såkaldte hedningekristne. Et tredie sted har Peter så svært ved at forstå Jesu dispositioner i forhold til en anden discipel, Johannes, at Jesus må sige til ham: “Hvad kommer det dig ved?”
Ifølge Darwins udviklingslære om Arterne Oprindelse er der et slægtskab mellem arterne på den måde, at de store kattedyr som løven og tigeren er stamfædre til vore dages huskatte. Det hedder sig, at de små katte har tilpasset sig mennesket. Det er et godt billede på, hvad det vil sige, at Gud blev menneske.
Salme her.
Kirken i Gyngen 