Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Det manglende led
Niels Kjær
Grundtvig og kvækerne, 56 s.
ISBN 978-87-7170-485-3
Forlag: BoD – Books on Demand
København 2016
Hvis man interesserer sig for Grundtvig og den indflydelse hans frihedsbegreb har haft på dansk åndsliv, vil man være bekendt med en udvikling fra det ret snævre og kristent fordømmende standpunkt – som det kom til udtryk i hans dimmisprædiken lige efter, han havde forladt universitetet – til en overrumplende åbenhed i tanken om folkekirken som en blot borgerlig indretning uden fælles bekendelse hos den sene Grundtvig. Hvis det sidste synspunkt havde vundet genklang, ville vi ikke opleve de sager, som endnu med jævne mellemrum trækker overskrifter. Om en præst kunne blive i embedet ville afhænge af opbakningen i menigheden og ikke af dogmatisk føjelighed.
Forklaringerne på denne radikale udvikling for ikke at sige forvandling i Grundtvigs frihedsgreb har hidtil nærmet sig det kuriøse med historien om Clara Bolton, som Grundtvig mødte en enkelt aften til et selskab i London på en af sine Englandsrejser i begyndelsen af 1830´erne. Ifølge store dele af forskningen skulle det møde have bibragt Grundtvig en afgørende dybere forståelse af menneskelivet i sig selv. Niels Kjær kommer her med et mere oplagt bud på the missing link nemlig en alvorlig broder i ånden, der ligesom den oldkirkelige Irenæus hjalp Grundtvig med at bringe sig i et selvstændigt forhold til Luther. Niels Kjær knytter i sit lille skrift til ved en antagelse hos Ole Vind, som i sin disputas “Grundtvigs historiefilosofi” foreslår, at indflydelsen fra kvækernes grundlægger George Fox (1624-1691) var så chokerende for Grundtvig selv, at han skjulte den.
Til belysning af denne åndelige påvirkning fremdrager Niels Kjær eksempler på Grundtvigs direkte involvering i initiativer oprindelig udsprunget hos kvækerne. Et af dem er Grundtvigs deltagelse i den kommission, der anbefalede og i 1848 opnåede afskaffelse af slaveriet på De Dansk Vestindiske Øer. Et andet er hans virke som tolk for kvækeren Elisabet Fry, der i 1841 besøgte Danmark og danske fængsler for at tale for sin sag om at forbedre forholdene for fangerne i verdens fængsler. Elisabeth Fry gjorde et stærkt indtryk på Grundtvig med sin ægte passion for gode gerninger, ligesom hun på sin side lagde mærke til Grundtvigs virkningsfulde samtale med de indsatte, selv om hun ikke forstod ordene.
Niels Kjær gør opmærksom på, at inspirationen fra kvækerne rækker helt ind i brugen af ordet ’venner’ om det fællesskab, Grundtvig samlede om sig. Der synes at være tale om et ikke mindre end overvældende slægtskab mellem ånden i de to bevægelser. Grundtvig forbeholder sig dog ret til en selvstændig position med en afgørende kritik af kvækerne i det forhold, at de forkastede sakramenterne og bibelen og alene forlod sig på “den indre Kristus”. At misbrug ikke ophæver brug. Det er Grundtvigs indvending overfor kvækerne som teolog, mens han som historiker tilkender kvækerne æren for at have bragt England frelst gennem borgerkrigen (1642–1651) og Cromwells diktatur.
En kirkehistorisk parallel til kvækernes dogmefrie kristendom har Niels Kjær behandlet i sin bog “Den levende Jesus – En introduktion til Thomasevangeliet” (2014). Den har været der hele tiden denne form for kristendom, der går uden om den tunge teologi og står direkte ansigt til ansigt med manden fra Nazaret. Det føjer nyt til forståelsen af Grundtvig at opdage, at han ikke hele tiden tænkte og skrev men også kunne lade sig blæse ren og glemme, hvad han mente. Men netop dette ikke er et kuriosum men det manglende led i forståelsen af Grundvig & co.
Kirken i Gyngen 