I Jerusalem det ny
sidder vi på hver sin sky,
hvide, lyserøde.
Solen synker ned i vest,
trukket dertil af en hest
over himlens øde.

Ingen vover sig derud,
som har livet kært for Gud
for at fange kuller.
Jesus siger til sin ven:
Kaster nettet ud igen
over hestehuller!

Gammel Dansk og røget sild
nød han over nattens ild,
da han sad alene.
Nu er Peter kommet hjem
med de andre, og til dem
kommer Magdalene.

Thomas, tvivleren på alt,
verdens lys og jordens salt:
Undskyld, at jeg spørger!
Hvem i Jesu navn er du,
som dig viser her og nu,
mens vi går og sørger?

Jesus siger: Læg din hånd,
hvor jeg bar mit pandebånd
som en anden grime!
I det ny Jerusalem
finder alle fulde hjem
i den sidste time.

Hør melodi her.