Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Du lever min ven

Du lever min ven i dette øjeblik,
hvor stjernen står stille i vrimlen
i mørket og ligner sig selv på en prik,
som da den blev født i sin tid og fik
en skare omkring sig på himlen.

Du dør nok en dag i rette øjeblik,
hvor bægeret fyldes til randen,
og tømmes med tiden, som det er vor skik,
selv om det var kærlighed ved første blik,
da døden og du traf hinanden.

I rejser med tog til landene mod syd
og bor ved de fremmede kyster;
her kaster i vrag på hver eneste dyd
og giver jer hen til den rene fryd,
så ofte og tit, som i lyster.

Vi mødes igen, som frelseren os spår
som bølgen og stranden derude
og hyrden, der finder det fortabte får,
når årene samles i flok og går,
og fiskeren vender sin skude.

Vi lever min ven i dette øjeblik,
hvor solen står op over borgen
og lander på den med et sigende blik,
vi selv tager hjem som det sidste stik
i spillet om glæden og sorgen.

Hør melodi her.

Single Post Navigation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameordnoder - Ord og Musik

Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...

%d bloggers like this: