Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Se dog hen til Behemot
Se dog hen til Behemot,
som jeg lod opføre,
jeg, din Herre Zebaot
lod min lyre røre,
se med hvilken kraft den står
og bevæger sig og går!
Som en okse æder græs
væder den sin mule
i en skov af hvide gæs
formet af min hule
hånd af samme ler som du,
som den spiser af endnu.
Som en cederstamme står
kønnet, når den knepper
flodens allerbedste skår
fra de fjerne stepper,
flettet sammen som et bånd
af min egen højre hånd.
Himlens lys og jordens salt
har jeg fyldt i formen,
så det ypperste af alt
skiller sig fra ormen,
for skelettet er af stål
selv om skindet er af ål.
For sin skabers milde sværd
falder den til jorden,
men den er en messe værd
mellem lyn og torden,
bjerget kælver med en kalv
på en meter og en halv.
Under lotusblomstens glød
står den under vandet,
hvor den kort forinden flød
lige over sandet,
her, hvor strømmen bliver stærk,
kroner den mit skaberværk.
Jordanfloden vender om
til sin egen kilde,
når der falder dug og dom
kølige og milde
over mark og over skel
over hele Israel.
Job 40, 15-24.
Hør melodi her.
Kirken i Gyngen 