Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
I Danmark er jeg set
I Danmark er jeg set af spurv og svane,
en solsort fløjter glad min melodi.
Du danske sprog, du er en gammel vane,
omend et fremmed fløjt gled ind deri.
Du danske, lille land,
hvor børn og mødres grave
er gravet ud af muld og rosenhave.
Dig elsker jeg!
Danmark, mit moderland!
Hvem elsker sommeren vel mer end kvinden,
der brat slår ud sit mørke, tunge hår?
Hvad kalder mere smilet frem på kinden
end musklerne i hendes brune lår?
Du danske, lille land,
hvor Danebrogen smælder
i vinden dagen lang, indtil den hælder.
Dig elsker jeg!
Danmark mit moderland!
Din mildhed gennemtrænger hele Norden,
når høje fjeldes spot din latter slår.
Dit billed deles over hele Jorden,
når fiskerbåde over Sundet står.
Du danske, lille land,
hvor pilekvisten finder
en fremtids åre mellem dine minder.
Dig elsker jeg!
Danmark mit moderland!
Du land, hvor jeg er set af spurv og svane,
og solsortsangen er min melodi,
hvor sproget er en god og gammel vane
velsignet af et fremmed fløjt deri.
Du danske, lille land,
hvor børn og mødres have
er vokset frem henover fortids grave.
Dig elsker jeg!
Danmark mit moderland!
Kirken i Gyngen 