Nu falder katedralens skygge

Nu falder katedralens skygge
fra gaden og i stuen ind
og strækker sig det sidste stykke
fra ruden ind i sjæl og sind,
hvor skyggen af en klokkes klang
mit hjerte stemmer til en sang.
 
Jeg rører ved min lyres strenge
og slår en salmetone an,
som klinger uforsagt og længe,
som gamle toner vil og kan,
så blidt en ny sig føjer til,
som nye toner kan og vil.
 
Da hører jeg en tredje tone
sig blande med min melodi,
udgå fra herlighedens trone
frem uafvendelig og fri
og gøre ende på min sang,
som jeg har sunget dagen lang.
 
https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/350