Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Nu falder katedralens skygge
Nu falder katedralens skygge fra gaden og i stuen ind og strækker sig det sidste stykke fra ruden ind i sjæl og sind, hvor skyggen af en klokkes klang mit hjerte stemmer til en sang. Jeg rører ved min lyres strenge og slår en salmetone an, som klinger uforsagt og længe, som gamle toner vil og kan, så blidt en ny sig føjer til, som nye toner kan og vil. Da hører jeg en tredje tone sig blande med min melodi, udgå fra herlighedens trone frem uafvendelig og fri og gøre ende på min sang, som jeg har sunget dagen lang. https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/350
