Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Problemet er en oblat
I søndagens citat fokuserer Krishnamurti på forholdet mellem vore egne relationer og verden som sådan – og sætter her lighedstegn imellem de to. Verden er identisk med de relationer det lykkes os at skabe eller ikke skabe til hinanden. Verden er en udfoldelse af os selv, og for at forstå verden må vi forstå os selv. Verden er ikke forskellig fra os; Vi er verden, og vore problemer er verdens problemer.
Måske er det én selv, der er en omvandrende atomreaktor. Måske er det én selv, der er en religiøs fantast med samvittighedsfulde kvaler over verdens gang. Måske er det én selv, der misforstår sit liv og anser det, som er en gunstbevisning, for en ulykke. Måske skulle man køle lidt af. Måske skulle man lade verden gå sin ryggesløse gang. Måske skulle vi forstå, at problemet er en oblat.
Det handler ikke om at løse verdens problemer men sine egne. Vie dem opmærksomhed og komme ud i nogle kroge. Gør vi det, vil det få gode følgevirkninger.
Kirken i Gyngen 
interessant betragtning – men hvorfor en oblat?
Krishnamurti har brugt udtrykket, at problemet er en juvel. Det skrev jeg først men ændrede det lykkelig til oblat. Det synes jeg er bedre, fordi oblaten jo er Kristi legeme, som sønderbrydes for os. Derfor er det inkarneret i vore problemer.
Shakespeare har sagt at lidelsen er en grim tudse men bærer dog en juvel i sit hoved.
Det er en god parallel. Krishnamurti kan sagtens have det derfra.