I søndagens citat fokuserer Krishnamurti på forholdet mellem vore egne relationer og verden som sådan – og sætter her lighedstegn imellem de to. Verden er identisk med de relationer det lykkes os at skabe eller ikke skabe til hinanden. Verden er en udfoldelse af os selv, og for at forstå verden må vi forstå os selv. Verden er ikke forskellig fra os; Vi er verden, og vore problemer er verdens problemer.

Måske er det én selv, der er en omvandrende atomreaktor. Måske er det én selv, der er en religiøs fantast med samvittighedsfulde kvaler over verdens gang. Måske er det én selv, der misforstår sit liv og anser det, som er en gunstbevisning, for en ulykke. Måske skulle man køle lidt af. Måske skulle man lade verden gå sin ryggesløse gang. Måske skulle vi forstå, at problemet er en oblat.

Det handler ikke om at løse verdens problemer men sine egne. Vie dem opmærksomhed og komme ud i nogle kroge. Gør vi det, vil det få gode følgevirkninger.