Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Gammel historie med ny slutning
En blogger på eftertanke.dk fortalte her en gammel historie om umuligheden af at undfly sin skæbne. Historien flager selv med denne fatalistiske morale, og det var også den Claes ønskede at finde i den. Den køber jeg dog ikke, og jeg fik lyst til at skrive videre på historien i et lidt andet perspektiv:
På vej til Sammara eller Samaria, som vi plejer at sige, mødte den rige købmands tjener en præst, som hastede afsted som skulle han nå færgen. Lidt senere mødte han også en imam, som holdt pause under sin rejse og vendte ansigtet bort i bøn. Det tredie menneske, han så på vejen var mishandlet til ukendelighed af røvere og overladt til de vilde dyr. Tjeneren fik medlidenhed med ham og rensede hans sår i olie og vin. Bagefter bragte han staklen til den nærmeste kro og betalte for hans videre pleje og forplejning med den rige købmands hest. Herefter drog han videre til fods til Samaria.
Kirken i Gyngen 
Se- det var i sandhed en vidunderlig fortælling. TAK. 🙂
En lille fortælling kan åbne op for mange tolkninger og videre indsigter. På en eller anden måde tiltales jeg af fatalismens vægtlægning på det uundgåelie, Guds vilje eller skæbnen, som selv de græske guder var underlagt. Hvad der skal ske, skal ske. Stjernehimlen med dens ordnede bevægelser kan være et billede på dette syn, poetisk set. Og vore brødre muslimerne har det samme syn.