Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Når jeg ser dig gå omkring
Når jeg ser dig gå omkring,
tænker jeg ved Gud i himlen
lige midt i folkevrimlen
på de allerbedste ting.
Du min broder skulle være,
så jeg dig med kys og kram
kunne elske og kun ære
høste for det og ej skam.
Til min moders hus og hjem
jeg ved hånden ville føre
dig, og der jeg ville røre
ved dit hjerte og dit lem;
og jeg ville for dig skænke
bæger med en krydret vin,
og jeg ville ej betænke
mig på kun at være din.
I din favn i denne stund
ligger jeg i dine arme
nu og mærker sydens varme
i mit hjerte og min mund.
Jeg besværger alle døtre
af Jerusalem: Væk ej
kærligheden, før den ytre
kan selv både ja og nej!
Efter Højsangen 8,1-4.
Hør melodi her.
Kirken i Gyngen 
Inden jeg læste kilden til dit digt, troede jeg at du beskrev kærligheden til din ven – Så tæt er foreskellige former for kærlighed vævet sammen.
Smukt!
Grunden til, at jeg ville gendigte kap. 8 af Højsangen, var egentlig det fine vers 5: “Hvem er hun, der kommer op fra ørkenen, lænet til sin elskede?” Men da jeg kom så langt, ville teksten ikke længere – ikke foreløbig i hvert fald.