Himmerige

Nu lyser himlens stjerner,
og Himmeriges hjørner
utallige som sand
sig over øjet hvælver,
mens stjernerne selv skælver
så små i Himmeriges hånd.

De lette skyer driver
henover vore haver
som tiden vejres hen,
sit øje månen lukker,
mens du i søvne sukker
og beder den usagte bøn.

I Himmerige lever
vi nu og sover over
og vågner af en drøm
med mindet om en glæde,
selv om vi her må græde
ved mindet om Jerusalem.

I Himmerige viser
du os, hvordan du løser
den gåde dyb og klar,
at Himmeriges under
i Himmerige bunder,
om vi på Himmerige tror.

Det kaster her sin skygge
i nogle øjeblikke,
hvor hejren stille står
ved åens højre side
og lyser med sin hvide
hals op i Himmerige her.

Jeg ser de sorte huller
igennem mine briller
med overgange i,
jo ældre hånden bliver,
des smukkere den skriver,
så vi kan Himmerige se.

Nu flyver himlens skarver
af Himmeriges skærver
og lander med en lyd,
som ørerne opfanger,
når søen bliver svanger
ved Himmeriges overflod.

Hør salmen i Anne Marie Eriksens fortolkning her:

One Comment on “Himmerige”

1. Pingback: Katten, der blev væk | Kirken i Gyngen

Skriv et svar Annuller svar

Skriv din kommentar her...

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

E-mail (påkrævet) (Adresse vises aldrig offentligt)

Navn (påkrævet)

Websted

Du kommenterer med din WordPress.com konto. ( Log Out /  Skift )

Du kommenterer med din Twitter konto. ( Log Out /  Skift )

Du kommenterer med din Facebook konto. ( Log Out /  Skift )

Annuller

Connecting to %s

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail.

Giv mig besked om nye indlæg via e-mail.

Δ