Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Mindre end en bøn

I følgeskab med fem små artikler om nye bønner til folkekirken, har jeg skrevet fem salmer. Bo Hakon Jørgensens artikler har stået i Kristeligt Dagblad fornylig. Han skriver her, at en bøn er mere end poesi. Nu er jeg altså gået den anden vej, og har gjort det til mindre, end det var. Det er næsten ingenting. Her er dog alle fem salmer.

1.
Hjælp ham Gud, det overstiger
mine evner at forstå
kattens veje gennem livet,
er de sorte eller grå!

Derfor beder jeg dig tage
vare på ham – lad det ske,
at han på sin pote træder
frem igen for mig at se!

Først og sidst dog lad ham fare
i dit store Paradis,
og lad hver en fugl, han tager,
genopstå til Herrens pris.

2.
Se, duen min søster slår ned på mit tag,
og sneen sig lægger i lag efter lag;
ja, sneen fra himlen så stille og tyst
afbilleder troen, imens det er lyst.

Den falder i flager så store som flag,
der falder fra himlen i yderste slag,
ja, falder fra himlen og lader sig se
og lader alene vidunderet ske.

Nu ligger der driver ved hus for og bag,
hvor vinden har lagt sig alt efter behag,
ja, vinden har lagt sig som klitter af sand
langt inde i Kanaaens dejlige land.

3.
Nu spænder Gud sit spindelvæv
ud under kirkens gynge,
så tør vi i det frie svæv
os give hen og synge
om fristelse og synd og fald
ned i de dybe have,
og om at det er vores kald
at gå i Edens have.

For Gud er ingen edderkop,
men fra hans hænder spindes
et net omkring den faldne krop,
som til hans nåde bindes;
så bundet nu på hånd og fod
og spundet ind i nåde
vi løses af hans gerning god,
selv om det er en gåde.

Hvordan er der en frihed i
at bære kors og lænke,
at netop sådan er vi fri,
det kan vi ikke tænke;
i troen kan vi det forstå
og fra de dybe have
på foden springe let på tå
og ind i Edens have.

4.
Nu beder vi for alle,
der går i frygt og nød
igennem dybe dale,
hvor mælk og honning flød.

Lad dem dit nærvær mærke
igennem vore skridt,
og lad os salve være
for alle, der har lidt.

Din fred til dem, der sørger,
du skænke. Lad det ske,
at smil igennem tårer
må bryde frem og le.

Giv håb og nye kræfter
til dem, der måtte gå
fra hus og hjem og hæfter
for gæld, de ikke så.

Til dem, som ingen andre
kan lide og til dem,
der intet har tilbage,
giv dit Jerusalem.

5.
Ej på Zion dvæler Gud,
ej på Garizim,
men på vejen, hvor hun lå
ramte dette rim.

Hendes næste, det var ham,
der bevæge lod
sig til at bekymre sig
om en versefod.

Det er næsten alt for let,
at malaria
rimer let som ingenting
på Samaria.

Jesus sad ved Jakobs brønd,
da hun kom på tværs,
satte hendes linje ind
i et salmevers.

Det er som et eventyr,
Jesus og Marias
kærlighed har lagt et tryk
hér på Tiberías.

Gud er Gud om alle mand
slog sig selv ihjel
på Masada, men et skjul
fandt sig Israel.

Kun to kvinder og fem børn
eller fisk og brød
skal der til en menighed
efter Jesu død.

Først når Peters stol står tom
under himlens hvælv,
åbner skyen sig igen,
det er Herren selv.

Single Post Navigation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...

%d bloggers like this: