Farvel med glæde siger
jeg til den falske jord.
Jeg fra din side viger,
til afsked ej et ord.
Jeg længes efter himlen,
hvor Stella Nova står
med ét i stjernevrimlen
herover, hvor jeg går.

Dit gode råd mig leder,
Guds søn, min advokat,
hver gang jeg derom beder
i rige og i stat.
Min time du forvalter,
og lader hjertet gå
i stå foran dit alter
og mig din krone få.

Når mørket overvælder
mig, lyser korset op
imellem brændenælder
forklaret af din krop.
I lyset kan jeg skue,
hvordan du i din død
dig ikke lader kue
i skumringstimen sød.

Jeg skjuler i dit hjerte,
hvor du forløser den,
min egen angers smerte
og bliver din igen.
Du klæder mig i nåde
og i barmhjertighed,
og det er mig en gåde,
at du mit nummer ved.

Du kaster bardehvaler
i havet med et plask
og rejser katedraler
imellem eg og ask.
Nu er jeg Stella Nova,
som fast på himlen står.
Urokkelig Jehova
imellem stjerner går.

Frit efter “Farewell I gladly bid thee” Catherine Winkworth 1863 efter “Val­et will ich dir ge­ben”, Valerius Herberger 1613.

Hør melodi her.