Helt sort med sorte knurhår,
hist og her et enkelt eller få hvide hår i pelsen,
sidder i vinduet og kigger
på solsort og vintergækker
under bøgehækkens brune løv,
vender sig og vil ud,
da den ser mig,
åbner døren på klem for lyden af en motorsav
akkompagneret af suset fra ringvejen,
det er ikke længere så koldt.

Det er Café Noir.