Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Skærlund

Vel hjemme igen efter en uges kombineret skrivekursus ved undertegnede og musikkursus ved Bent på Gallo Skolens gård, Skærlund i Thy – hvor vi havde Christian med som kok – erindrer jeg noget, jeg sagde i en sen nattetime, efter eleverne var gået mere eller mindre til ro. Jeg gjorde mig overvejelser over gallotanken i forhold til højskoletanken. Hvor højskoletanken har sit udgangspunkt i det folkelige har gallotanken, som den er formuleret af overlæge Johannes Nielsen sit mere specifikke udgangspunkt i behandlingen af psykisk syge. En central formulering hos Johannes er, at “psykisk syge får det bedre og har brug for mindre medicin, når de er kreative”. En anden er, at “kunst er et område, hvor psykisk syge og ikke-psykisk syge kan mødes”. Hvor den første sætning forekommer at være veldokumenteret og reflekteres i en bred vifte af undervisningstilbud, er et møde mellem psykisk syge og ikke-psykisk syge vanskeligere at få bragt i stand. Grunden er sikkert, at det umiddelbart er forbundet med usikkerhed på begge sider. Men ved i et glimt at sætte gallotanken i forbindelse med højskoletanken, lykkedes det mig at formulere endnu en sætning i stil med Johannes Nielsens korte epigrammer. Jeg tror, den skal lyde sådan her: Vekselvirkningen mellem psykisk syge og ikke-psykisk syge gør begge parter klogere.

Vær velkommen til Skærlund, hvor svalen
flyver højt over bølgende korn
og gør tegn over marken med halen
ned til tjørnens den yderste torn.
Her er gåsefjeren dalet
i din hånd fra en kile på træk;
i din ånd være hermed befalet
hver en fugl, selv om den er fløjet væk.

Nu er ugen til ende, og svalen
flyver herind i stuen til os;
hvor den sidder på bjælken med halen
skjult i vingernes åbenlyse kryds.
Den er ikke til at redde,
for man fanger den ikke i en hånd;
men den er fløjet ud allerede
efterladende dele af sin ånd.

Vær velkommen til Skærlund i hjertet,
for vi bærer det med os herfra;
det er lutret i ilden og hærdet
for Antonius og Kleopatra.
Deres fælles rige rejser
sig i oldtidens yderste glans,
og vi arver et flag, som vi hejser
over asken, når vi fejrer Sankt Hans.

Melodi: Se, det summer af sol

Single Post Navigation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...

%d bloggers like this: