Det specielle ved at læse Albert Dams bøger er en oplevelse af, at her er det tingene selv, der taler og ikke en beskrivelse af dem, som kun delvis lader tingene komme til orde selv. I “Den lodrette beståen” karakteriserer Vagn Lundbye Albert Dams forfatterskab som en fuldendelse af fortællingen om os i forlængelse af Johannes V. Jensens og Martin A. Hansens forfatterskaber. Måske er det i virkeligheden sådan, at der er tale om en fuldendelse i ordets egentlige betydning, for ved at betvivle enhver mytologisering trænger Dams tekst definitivt igennem og lægger historien bag sig. I Albert Dams forfatterskab etableres et fravær, et af historien uafhængigt frirum, hvorigennem fortiden, nutiden og fremtiden ses.
